Ted appellerer til Ed

I forvejen var ruten ufremkommelig.
De havde ikke meget vand. Resten var hvad
hjernen kunne energisk.
De havde taget bjerget og de havde taget opiumsplanten
de havde taget landet med stål og løgne.
De havde taget landskabet.
Landskabet var en kommerciel adresse.
De havde ikke taget
den linje.
Den kom ud af lyset.
Omkring dem
var profit.
Omkring dem var resten - det ved enhver.
Ed kunne ikke komme nok af sted. Han løb i forvejen.
Du tegnede bjerget - skønt det var indberettet
som markører af begær
historisk anrettet og åbenbart udødeligt.
Da faldt de første alpinister igen.
Da han ramte mod barrieren
mærkede han intet.
I guiden - nu om stunder -
siger man han aldrig så hverken anmærkningen
eller linjen.