Attentater

Efter sultekunstneren er gået forbi
kommer den gale kvinde fra torvet
forbi
med roser hun giver til alle: sig selv.
Han får ingen rose - men han får en påtale
om klassiske kunstnere og om selviscenesættelse
han siger ja og tænker over selviscenesættelsen
som er alles lov
han tager solbrillerne op i nakken
rosenkvinden læser et digt op henne
til en alkoholisk pige på afveje
bogsektionen mangler alt mangler
men avisen mangler
I mangler - det er det jeg ser - filmningen
angsten og kedsomheden. I er ufri og I ved det
mens han tænker over hvad friheden indebærer?
Trehjulede og magiske bøger og altid en udvej
væk fra de voksne
som ikke ved:
fjenden sidder bag de lukkede øjne
som er lukkede bag tremmer

I den hvide sitrende støj og i varmen
udsigten med lukkede øjne til fjenden
ridende angsten ind i jer.

Han sidder i take et
med solbriller og skjorte
den gamle traver
i den hvide støj.