Den har lært at lægge benene over kors.
Den har den cremede selvtillid
sigende
du er ankommet.
Fra Fellinis dekorationer
fra resten af virakken
kommer spøgelsesfuldheder
den sjældne sympati.
Og her sidder produktet
bagbundet af mennesket
som kun kan leve og æde af mennesket.
Sikke et fængsel!
Selv kalmytiske guder har kun deres postulater fra dette
inter-fængsel.
Førhen har de elsket med mytens altomfattende omsorg.
Nu konstaterer produktet
åbenbart tvært
at
alting stritter.
I det ultimative eller hen.
I det sidste
som flere smerter.
I gusen fortrængt.
Men toget ankommer til tiden og skånende
det gamle spor ønsker man at fixe
den mær sidder med legende ben
den tager ikke imod den is jeg tilbyder.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment