Wednesday, July 30, 2008

Invitationen

Ingen havde nogensinde set invitationen
mange havde hørt om den.
Der var masser af spekulationer
da mennesker er mennesker
da loven kun regerer på kloden
eller kun på kloden.
At den skulle komme fra det grønne rum
var en vittighed.
Man løb panden mod muren
alting var begrænset
rokader kaldet moderationer.
Dem som nødvendigvis behøvede flest
kombinationer
kom på statshjælp.
Jeg var uforberedt.
Jeg havde ikke engang jagttegn.
Jeg vidste at invitationen indebar en nødvendig viden
muligvis menneskefjendsk eller venlig
altså overgrebet
eller den hellige handling.
Der står ikke noget om hvor jeg skal tage hen.
Det værste er således sket.
Intet er det samme.
Alle kan se det:
jeg er fremmed.

1 comment:

Rotkiv said...

En muse i Moldova kysser dig
under dyner af dages sved i nød
Hun husker og kærtegner dig
stille i mørket med hånden