Den nogleogtyvende partikongres
var hverken truet eller spændende. Vi drak lidt vand, det var mindre beslutninger. Det var det de sagde jeg skulle fælde ned.
Overløberen Kosmakov sagde for sidste gang
hvad laver vi hvem er vi?
De bragte ham ud. Det var sidste gang vi så ham.
Den aspirerende sekretær Putin
fiflede lidt med ordlyden og blev forvaret.
Hans kone troede det var husarrest, men det indebar flere prøvelser.
For prøvelser er det vi ikke ønsker.
Da jeg talte om prøvelsen
sagde Dumapræsidenten jeg skulle revurdere
for vejen frem
går gennem menneskeland.
Nu tænker vi vores efter lukketid
og tænker også skønnere
og tænker i mytterier
og synes måske
den borgerlige sekretær
skulle have den pension alligevel.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment