Højsletten

Du havde klatret en rum tid
over tidevandets forskelligheder
æterens og bombens konkylier
i disse huler hvor alle farver blæser
satsens legitimationer ad pommeren
som nattens sandaler
ved pyntens eneste mission.
Og solen.
Bjerget var enormt men afgrænset.
Men du havde hverken æsler eller epos
bærere eller
planteelskere.
Ofte snakker man om stjernens guide
til bjergets dunkelhed
hvilket var en restriktion.
Da du kom til højsletten
hoppede blomsten over i vegationen
som du husker det fra barndommen
musikken fandt noder og pauser som før
solen skinnede energisk og almindeligt -
De få mennesker du mødte
som vidste dette
vidste udelukende det samme som dig -
Det var mærkeligt at højsletten var hellig -
for højsletten var blot smuk og almindelig.