"Van Gogh's billige frugtfarver blev ved et ulykkeligt tilfælde købt for tyve sous. Van Gogh hoster blod som en selvmorder på et lejet værelse. Gulvbrædderne i hans natcafé skråner og strømmer som en nedløbsrende i det elektriske vanvid. Og det snævre billardtrug ligner en kiste. Aldrig før har jeg set en så glammende kolorit! Og hans konduktør-køkkenhave-landskaber! Soden fra forstadstogene er nødtørftigt fjernet med en fugtig klud.
Hans lærreder er oversmurte med katastrofer af knuste æg, anskuelige som visuelle hjælpemidler, som plancherne i en Berlitz-skole".
Men pipper man
han har jo os lavet en fangegård, killerload.
Turen til Rusland.
Landet af rus.
vanvid ligesom formidlet lidt kommercielt -
er det i orden, Mama?
Lejeren på det lejede værelse. Man ser filmen, for man har altid set filmen, og lærrer at choppe den op, så når den popper op tager man den i kraven og snurrer den rundt, say: vrider den, kværker den, så kroppen bliver rundtosset, og man er på nye agre. Men altså ham fra Monte Video, der lavede få bøger og døde på sit værelse, siger kanonen.
Og dengang var Cezanne grov i det.
Kommer til at tænke på Krim, karreen af slørede sanatorier vadende mod havet, hvor folk meget lidt forkælet kommer i badetøfler og lægger sig på den lidt ubehagelige mole.
Mandelstam, i lejren as of yesterday, blev paranoid og troede de andre kom for at tage hans mad. Han stjal vist de andres mad. Øh, der er ikke nødvendigvis så langt.
Den ene pegede på det ene landskab.
Den anden på det andet.
No comments:
Post a Comment