Jeg kan huske at H Miller engang sagde at han ikke læste så meget mere. Jeg lå på plænen, i den stejlende formiddag, og læste om assasinerne, og undrede mig, ligesom det undrer mig at se Trier korpulent næsten ikke huskende noget, en slags vampet træthed efter man har kylet historien ned ukrainsk.
Sådan har jeg det os lidt. Prøvede at åbne Schopenhauer. Den knirkede, han skældte ud på Hegel og Schelling.
Det forekommer nørdet, gør det? Flere amerikanske sætninger. Igen står filosofien som en duellant, der, her.
Men det nørdede det interaktive, ordentligt. Smagsdommere.
Når man sætter sig på en fynsk plæne
og trækker vejret
hvad kommer så?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment