Thursday, January 11, 2007

Forberedelser før Armenien

Jeg sætter bilen til undersøgelse hos Jaguar-Jesper. Efter ulykken i kroatien, hvor jeg kørte ind i en stor sten, er der slør; bilen ryster når man kører over 140 k/t. Jeg har kælet for min sagsbehandlers bryst, og hun har givet mig fri. Jeg har sagt det var nok med ærtesuppen, gråvejret. Jeg har barberet mig. Jeg har lagt al angst, også min egen, hen foran Jagtvej 69, og således er verden virkelig forandret. Den er gået fra minus til plus, som Shubidua synger. Hvilken forskel når jeg vander potten. Jeg har brændt et par cder, jeg har sagt farvel til naboen og tømt postkassen og lært mig Dante udenad. Det havde været på tide. Jeg har studeret Anatolien. Jeg har kysset den sarte gederace, som det hør sig: Ofret lidt skummelmælk til policen og revolveren. Jeg har taget nye sko på. Jeg har tænkt over noget politisk, og jeg har tænkt over ironien, da jeg vaskede igen inden afrejsen. Inden afrejsen, allevegne konstant hyperboliseret, fætrene døden, alskens, har jeg drevet fordel af simple, praktiske manøvrer, og jeg har opnået sædvanen. Bilen er i behold.

No comments: