Friday, August 20, 2010

Nedspildt spruttende af syre

Ikke så langt fra Åboulevarden findes der er en lille musikskole, som min søn frekventerer. Han er halvandet år gammel. I går var der forældremøde, og jeg mødte for første gang læreren Michael, som i to stive timer sang og fortalte om musikskolen og den måde han arbejder med eleverne. Han etablerer et centrum for børnene, han trækker på en vignet af Steiner og lidt meditation og snusfornuft og Halfdan Rasmussen og hvad man ellers fornuftigt nok henter med fra supermarkedet. Jeg afskyr igen. Min bagstræberiske tendens ihukommer Zarathustra. Jeg er knap og nap færdig som forfatter, alle politikere lyver, der er loppemarkeder overalt, og jeg arbejder med min vejrtrækning, og indser for første gang at Joyce ikke kan gentages. Dette sted her er en joke. Der kommer vand. Jeg baldrer min eretisme mod min søns sårbare bolværk. Konkurrencediktatur. At Tine fra Als får en skorpion op i kussen. En gangster trøstede min søn. Igår. Jeg kæmper. Om lidt skal jeg løbe. Bare lige det hele, kære venner, så I ved jeg er ensom. At det hele står stille. Hvor kommer den gode litteratur fra? Herfra? Thou Wish. Min fordel er at jeg har mange middelmådige ideer. Min røvtur at jeg ikke kan sortere. Der er ikke flere ludere i byen. Den lille helikopter står så fint på højtaleren, og jeg indser at Die buhnte ko handler om kærligheden, der findes via en massakre. Stripperen fra Odessa. Georgien er et fint land at rejse i. Vi er nødt til at tale om, benævne alle de tilstande, der er så vilde at livet næppe kan gå videre. Men det går videre. Resten er en legepark. Det er dog så dumt - det der foregår. Synes du ikke. Jeg har ikke længere nogen fidus til Pia Juul. Det er de færreste jeg har fidus til længere. Manden fra Vestegnen i golftraileren, måske. Men allerede svæver vi over vandene, ikke sandt, så hele og rummelige, efter vi har overstået det, efter vi siger: nu er det altså overstået. Men det er ikke overstået. Det er kun hjernen, der er overstået. Kroppen: den lider videre. Det lyder slemt, men også det slemme skal efterhånden tages med et gran salt. Babbo.