Tuesday, February 13, 2007

The Waves

The National Theatre, London. Iscenesættelse: Katie Mitchell, video: Leo Warner. Spiller til den 18.2.2007. Det gad jeg godt udtitte, men jeg er også et æsel -

Hvornår bliver fantasi escapisme?
Hvad er fantasi?
Fantasi er modelering af pres: læs/ rædsel?

Jeg er efterhånden træt af små rafts, gyngende baljer, klemt barnlighed, forseglinger, hvor mediernes crap udspiller sig. Sulthallucinationer, at være klemt mellem lidt tanke og højde og supermarkeder. Et niveau, der næsten er udafvidende, mellem disse tonsere, nemt, klart. Hvorfor kan jeg ikke nå virkeligheden? Skam dig, virkelighed er det hele. Jeg tror, hvor klogt, at denne perfektionistiske funktionalisme hytter over afgrunden, og digteren, skarnet, må ægge op i bæen og pege på afgrunden, men min barnlighed: dysser den ikke på rædslen? At pathos er blevet fybæ har det noget at gøre med at funktionalismen mener den er latterlig og uhandy? Funktionalismen er kapitalismen; gisp: jeg må have en skrivekrise, når jeg bruger ahvad-ord som kapitalisme.

2 comments:

viktor said...

Hej !
Håber alt vel i harmonien

kasper said...

hej selv,

alt er som altid idyl. kommer gennem denne suppe af tåge, vejret, og skider lidt ned, dog ikke ambitiøst nok måske. vi ses.