Thursday, February 22, 2007

Borgmesteren fra Tirana

Det er lang tid efter det er blevet mærkeligt, for først var det mærkeligt, så ikke længere, så igen. Der var sne alle vegne, som kun enkelte kunne se. Oberiu sidder i sneen. De laver en tingelstangel-opera, som censuren ikke kan lide, de opløses, og jeg den forandrede kører i kanen gennem Kantonen, som medlem af komiteen, en anden, og i min hånd holder jeg et brev fra borgmesteren i Tirana. Han skriver at Frank Hvam skal komme ned til ham, og blive projektudvikler, at porten står åben. Det nytter ikke noget, kære kollega, skriver han at sønderhøre symfonierne 7-9 for meget. Det går ud over Hvams rejseplaner. Hele tiden må man putte hovedet væk, og lade det ske. For sneen har lavet en mulighed, for Albanien, der er unik. Kanen rasler, klokken bimler, og jeg tager odderhatten længere ned over ørerne. Jeg lever i en verden, der burde ophøre, så mærkelig er den. Jeg har et hjemland, mellem ørerne, og kan høre den iberiske tange vinke farvel. Hvad er det vi gør? Men borgmesteren fra Tirana, socialisten, lader sig hejse op ad gavlen, i en ny internationale af heteronymer og sit-com-potentialitet, og vinker mig ud af Leningrad idet han signer kontrakten med Hvam.

Jeg har lavet Terpsichore is a whore næstenfærdig, og gir den til Anblik i morgen. Jeg tror det vil glæde Preben Major Sørensen! Hvis Tirana er indforstået? Sig mig: Tirana: er man indforstået?

3 comments:

viktor said...

Ja, jeg er jo ikke indforstået med Tirana, men det havde du nok heller ikke ventet. Men noget er vel heller ikke indforstået hvis alle ved det? Ikke ment sådan, at jeg repræsenterer 'alle' - jeg repræsenterer dårlig nok mig selv.

kasper said...

hej vik, jeg er heller ikke indforstået med tirana, men de har den her borgmester, der fik byen malet i farve etc. et projekt med Tirana er et must. det er godt at natten har udgange sommetider, røver. endte på funke igår, man sniffede og marie m crew sad og var sorte. hun spør altid til dig.

viktor said...

gør hun? og i sort? er hun gone goth eller bare sortsyg? indlad dig ikke med inerti-servile gadehjørnesnusere, de går i ringmuskel rundt om egne skedesår -der går svamp i det - use it or loose it, som luderen siger med et en nål i øjet