Afdøde Claus-Beck: jeg fatter ikke hans bøger. Hvilke bøger er de?
Til konerable Arno Schmidt: din Settels Traum, hvorfor disse fløje, disse partier, denne sabotage over medholgerheden, sig hvad hvad laver de?
Øh, Rauzenberg, når de maler over, maler over, hvad laver de så?
Warshoot, hvorfor denne diva, over hele verden?
Hvorfor skyde de der lærreder med simcitybullets, Hr. Kansas?
Hvad opnår denne konfluens? Vodka med Dante?
Blicher, stik mig en dram!
Jeg er mandehattan/ a hat the wish, alas!
Bland, børnlil. Men bland hurtigere!
Renheden, antitensen, mellemtingen, defakter, strata: krykker!
Jeg lever i kredse, blandt hvidtjørne og demimonder, Lindos og nekropolitisk, hvor man - af frygt for det rette selskab, blander og tvivler, men jeg vil vide, men kun efter kurfew! Jeg stod på trammen for at opsøge blandingsbatteriet, en uvorden maskine, altid mere levende end jeg, og påsatte inkvisitionen: hvorfor må alle denne verdens folkeslag blande som om det var bryst? Den gloede, blot kort, og blandede videre: jeg har ikke forstået maskinens hemmelighed, thi jeg er jødehaderen, liljen, idioten.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment