Maurice Maeterlinck

Jeg har købt hans bog: myrernes liv. Han påstår at myrerne sommetider er bedre organiserede end mennesker. Det er guf for the contempt: tænk: at ønske at snakke om the warfare of ants, alle disse krigsvejledninger, som mennesket gør myren efter eller omvendt. Jeg tror det jeg vil frem til er følgende: hvis man stædigt forfølger dette mål at lære at skrive ender man, kanske, op som en putrefaktisk nørd, begravet i odiøse århundreder, fagsmadret og sommetider misantropisk. Jeg var også ved at købe en rejseskildring, fra Skt. Petersborg til Moskva, fra syttenhvidkål, men ekspedienten ville have 28 kroner. Jeg tænker på Preben Major Sørensen, og hans inspirationsliste, og er splittet mellem at presse denne lime til det yderste, og så chille lidt. Jeg læste på en anden blog at vanviddet starter når forholdets radians bliver så overvældende at det blinker i alle retninger. For det er netop, kanske, forfatteren, der aldrig kan lukke øjnene for aigretter, møbler, myrer, manikæisme. Sommetider, for at promovere denne lost cause, ser jeg tekno-udviklingens tyranni som en dum dåse, og nedenunder må denne samvittighedsfulde skrivemand samle sammen, være en slags undersøisk samvittighed, også når skriften fyres af på malfunktion, som Bowie siger.