En ven

Jeg havde en ven. Han samlede på småsoldater. Han samlede på milisager. Når jeg kom så han Discovery og publicservice. Han så de døde grise, og så tudede han ligesom resten af landet. Jeg, som just havde læst hele fortællingen "Bygningen" af Kafka, fik væmmelse. Jeg havde brugt natten på at tyde mørket for dem på landet, og så tyde fortællingen, men min ven havde ingen anger. Her dør svinene mørke og rådne, mens kaffekandidaterne til valget om magten i København lyver og er nogle svin. Jeg mente beruselsen var almenfaktisk. Han åd den ikke. Han havde smukke øjne. Jeg dalrede lidt i tankerne. På trods af at væbnet konflikt er grel, sagde han, er den nødvendig som et depositum. Men i Spanien, sagde han, danser de jo nu. Da jeg ikke var på niveau med min gamle ven, dalrede jeg eugenisk mod et afsides outer, men da traileren brølede igen vendte jeg blikket mod skærmen.