Dirty/ did you meet the London Boys?

Can I have the car now -
I am gonna drive around?

Jeg har figureret lidt i Borgergade her på det sidste. Det er skræmmende at være i en ny bydel. Jeg har altid villet gabe over alting, og jeg bliver næsten misundelig når jeg ser en blomstrende blomsterbix jeg ikke kender. Jeg er dybt imponeret over menneskeheden, nu f.eks Keith Richard - at han står på benene endnu. Der må være en del liv inde under vesten. Jeg synes, når man går ind i en bank, at de mennesker er meget heroiske, for de sidder der oftest, på pinden, virkelig imponerende!
Det er måske godt at være imponeret af menneskeheden. Nogen forlader en militærcamp, og laver et teaterstykke bagefter. Jeg ville være død.

Dirty: sonic Youth, 02,03: jeg kører rundt i en leaset bil, ruden smadret, ingen benzin. Jeg er tilsyneladende stolt af det crash-halløj. Har fundet en gut at køre med, den der plads i Madrid, hvor spaniere sidder lunt spanieragtigt og fyrer den fede i solen, ligesom lidt mere naive. De napper vores bil, internerer den, vi hugger den og smadrer sidespejlet og kører mod Andalusien, el kiddo vil til Algeciras og forhandle lidt jerba. Vi stjæler benzin, jeg synger This is the end på gågaden og katolikkerne hoster ikke dogh op. Får en bajer og en tør spansk bocadillo, mens jeg snakker med et par hunde i gaden.
Jeg prøver ikke at være skør.

Det her skulle sansekrystallinsk handle om mødet.
På Borgerkroen efterlyser hun mødet, i prosaen, udviklingen, hvilket ikke kan affejes. Hvad kan affejes?
Så sidder prosamanden for enden af bordet, har Frank altid sagt, og styrer begivenhederne. Det er måske lidt ok. For han forhandler med det ydre. Jeg afskaffer ikke jeget, ved ikke noget om jeget, men laver prosa fra en indre flugtversion. Walser sagde noget om den uendelige jeg-roman.
Og Proust, hans alenlange ophold i sansningens hvirvler, lavet til krystaller. Måske. Og så ville jeg starte med en hund. Den sad i Borgergade, i solen, der mindede mig om Istanbul, bundet, så den næsten ikke kunne få vejret. Folk gik ind i fakta, og folk var en anelse tættere på hinanden, for det var nytårsaften. I borgergade, siger man, snakker folk med hinanden. Borgergade er for altid det ydre, mødet og elegancen, det kan afgøres og konkluderes på. Hunden trak snuden bort. Den kiggede ind i butikken. Jeg vidste ikke hvad den så. Det er afgjort dunkelt, sommetider, når man forestiller sig at man følge hundens transporter. Jeg kiggede på knuden, ved hundekrogen, den var brun, så lædret at den kunne springe op. Hunden lå ned. Det strammede snoren. For snuden, foran snuden en procession, vidunderværker, graciøst spildt over den fagre verden, utrolig. Vær fortolig med det utrolige. Jeg mærkede hverken solen, eller menneskemængden, for jeg lavede prosa fra en forskydning, der f.eks. gjorde Dostojevski erfaren.
Hvad er litteratur?
Wittgenstein, små traktater, samvittighed, brutalitet?
Hvad er litteratur?
I det fjerne i det indre hvorfor brækværker, der filer på liantyper, øv.
Det er meget noget lort.
Sprogspejlinger. Hunden hvæsede, og da jeg var lidt opklodset, og prototypisk blind, sagde den at jeg var en spasser, langt fra enhver fredspris. Så kom ejeren, og dette svigt kan have hundrede af årsager, at hunden ikke sagde adieu, kvinden i rød vindjakke, middelstanden, som hunden, fåret, næsten utjekket. Jeg holdt fast om det utjekkede for at kunne sige, i memoirer, at jeg ikke havde opgivet Antipes.
Hvordan skal man skrive litteratur?
Hvordan skriver du litteratur?
Gasser op, gasser ned, gasser.