Also Gerolsteiner

Nu kan det næsten være effektivt og lidt psykedelisk.

pause:

Men da jeg sagde det her til K bedyrede jeg at hendes kinder, deres fakkertalt gemenhed, qua koparretheden, ikke trak nogen egl hen.

Jeg kommunikerer med K og med første bog og med anden bog. Herinde, ude hos jer.

Gerolsteiner nappede først spaden, men spaden havde noget nær gudslys henover sig. Når man er stresset ser man ikke meget lys. Så tog han en klump jord, han kiggede til Toskerne, der enten sov eller slog mave, og gravede dukken frem fra skrinet, himlen var noget nær gul, citrongul, han konsterneredes inden han prakkede på dukken, tæmmede den, og lavede en omgang, den og ham, så linier blev lysere og bageren glimtede. Han skulle dog have tid til at lave en gennemført akt foran Krankenheimer, der pudsede fjeren på møddingen, og ikke fik talt jødisk nok.
Jeg tror Rilke kiggede direkte på dukkekvinden. Han blinkede næsten ikke.
Wilhelm så, men havde set allerede hvor han næsten-så, blot, og så altså Stevns Klint, og vinterens uhyre matte geologiske udfordring.
Krankenheimer så ikke meget.
Men det vækkede Toskerne. De plaffede mod Duino, så det gav genlyd.
Man så næsten ubemærket en vandrende karrusel.