Du havde gravet siden solhverv
kulturløs, idet jagten på samheden forvitrer.
Det var mørkt og koldt da du steg ned.
Fugten lå som små lameller presset mod lungerne
blomster af gus, som aldrig bliver stuerene.
De siger i nyhederne
at ammeindlægget og krigen i Mellemøsten
forvitrer.
Du ved ikke hvor lang tid der er gået.
Du stikker hovedet op, du ser en ørken -
så falder du gennem hovedåren, din egen
ind i andre ruter under jorden.
Du er nødt til at hilse internationalt.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment