Indsættelsen

Jeg så indsættelsen af præsidenten på Delosea Island. De andre beboere har muligvis set noget andet. De går ikke langt med noget som helst. Præsidenten lød som en - talemaskine. Det gik i kødet, det skulle det gøre. Heller ikke han ved at jeg har vovet mig ud på øen for at fortsætte de hellige handlinger. Jeg læste om en maler, også han fik disse besøg ved nattetide af VIPS. Han havde overblik nok til at lave skitser. Det gør jeg også. Mit temperament tillader ikke stort andet, og den ituslåede krukke er en fuser. Den besidder ikke nok ild. Men under indsættelsen, som dog overbeviser verden om at noget nyt kan ske, så ved den dog ikke at dette er fernis, og en del af flugten, hvorimod mit arbejde, som drister fanden, stikker langt dybere. Min søster klæder sig i drengetøj. Hun gider ikke høre om fangenskabet. Imens præsidenten snakker, måler jeg min vrede. Jeg kan næppe svare for følgerne længere.