Han sled sig ned gennem jorden,
en samvittighed hinsides hans personlighed
de hårde negle knækkede
kalken og skallerne fik ham til at bløde
men jorden ovenpå
blødte som den skulle ifølge
loven, som hærgede.
En nat, eller måske var det dag
mødte han en forbryder og dernæst en til.
Han troede selv han kom med tilføjelser
som skulle se dagens lys -
han blev forvirret over at se
forbrydere på disse kanter
med taskerne fulde af kontanter:
Den diamant af begær, der nødvendiggør kasinoer og afstande.
En dag gik.
Stærekassen, som man omtalte
fejede henover jorden
idet jorden sørger for at cutte for forbindelsesmangfoldigheden.
Jorden blev således et alment lys
drevet af frygt.
Den nye romantik, som var gået under jorden
ser i mørket. I mørket som en invalid.
Han går under jorden.
F.eks. Grønland og Hjemmestyret var med.
Den store fortryllelse, som får hjertet til at banke
efter familien er død, som i enerum -
har først forhandlet med gnaverne
dernæst ingenting.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment