Den skuffede stangspringer

De enorme landområder
tog imod ham
som lokomotiver ødelægger tepausen.
Det satte en fugl ud, de lod vinden grassere.
Og huset skallede.
Og indhegningen
som var afkaldets svorne modstander
flækkede som en majspibe.
Hans mor gik hen og døde
og arven var en forstærkning
landsbyens afkald over hindens triumf.
Denne hinde
er hvid som vold
siger den franske teoretiker.
Hvor kommer den fra?
Hænders fald mod uvidenheden?
Er kødet så anløbent at man bag tremmer
fastslår den kropsløse krop?
Men her, i virkeligheden, er bonden kravlet ind
på sædet i kabinen
landet er tommere nu.
Og hinden vokser som gråd
anlagt i de allerførste ilttider
og afkaldet skubber frem som levende spøgelser
kontinenter og opdagelser.
Den skuffede stangspringer
for hvem verden døde den dag
lever nu som en monetær konge i hinden
med alting frembragt af sorg.