Han oplyser: den albanske ekspedition må fare selv. Han oplyser at rallybilen skal repareres. Han oplyser at rhizome er et overstået kapitel for ham. Han oplyser at når han læser og studerer tåler han ikke forstyrrelser. Han oplyser at han vil forandre det han nu kan. Han opgiver at han lader sig gifte med litteraturen, skønt beslutningen indebærer at han lader sig fraskille fra det som i sandhed forårsager litteraturen. Han oplyser at han sælger lidt bøger her og der, ikke kapitalistisk motiveret, men for at komme lidt ned på jorden. Han oplyser at den byld han havde i ansigtet, som lod ham bo alene i kammeret, nu er væk. Han oplyser at han agter at nedsætte faren, ikke farmand, men faren med hvem han har levet svimlende. Han oplyser at den bog han skrev om afgrunden, Afgrundens mange ansigter, ikke kan købes længere på nuværende side, hvorfor eventuelle købere må rette henvendelse til Tirana, hvor undertegnede just nu er miskrediteret, men ikke smidt på porten da dollar har mere magt end anseelse. Han oplyser at den forgangne position var bipolær, enten-eller, et stort pres, som langsomt trænger ind i systemet og maltrakterer det. Han oplyser at han midlertidigt mener at forstå forskellen mellem tænkeren og digteren, og han lærer efterhånden at acceptere forskellen. De kommende søndage, som af bitter erfaring er droslet ned til noget almindeligt, vil han vende en skive i festligt lag eller anskaffe sig et hjælpebarn syd for Spanien. Spanien bløder, men det gør de også længere sydpå. Da han har udbedt sig faktuel hjælp om det spanske epos El Cid - bedes eventuelle ildsjæle rette opmærksomheden et andet sted hen, da netop dette epos repræsenterer alt det han forlader.