Wednesday, January 16, 2008
A collection of never-punk dreams
Altid havet, ikke kisten eller cellen så meget mere, flere linere over Atlanten til Argentina, og så noget med nazier, en imprægnering fra fjernsynet. Staden, meget stor, kan ikke finde rundt. Bølger, altid bølger og fare. Fra Lyø kommer en bølge, men tænker altid at næsset må kunne holde stand, 30 meter over havet. Mad. Jeg er sur på dig. Jeg maler mine smukke øjne med Nordengelsk kulsvir og banker hænderne mod scenegulvet, og kan næsten, som om tiden ikke er gået, drømme om den gamle begravelse, 6 år gammel, selvmordet. Hvad betyder flodbølger? Her kommer den næste, smuttet frem i drømmekatalysatoren: Peru, en balsal, en stor bølge igen. Jeg er begyndt på en antiklimatisk fortælling om København, hvor en gratisavisside ligesom flyver henover asfalten for at bedække et cykelhjul. Udmærket, bedække. Jo, altså, Joy Division, dark capital. Jeg snakker Spansk igen, og forsøger at finde ruten fra Staden til Granada til Argentina. David med. Ceremony, Transmission, Isolation. Rilkes Eurydice. Hans idiosynkrasier fra Jacobsen over Rodin over Rusland over narration over objekt over en dødhvid stasis. Man gør hvad man kan, men den samme nødvendighed? Måske. Gamle dage, ud på dasset, man ved aldrig hvem der kommer. Barnet, barnløsheden, posiens totalitarisme. Havet. Hyklere, hysterikere, altid store flodbølger, never Greenpeace, en tirsdag i helvede. De 70 jomfruer. Breton. Efter-matheden. Pjat. Pathos. Nu må jeg holde mig væk. Fra hvad. Udmærket samtale. The core, brøkernes uvirkelighed i dette agglomerat: virkeligheden. Morten siger: hvorfor? Derfor. Metro. Sider. I vinden. Fraværet. At digtere tænker så ringe, men at det de tænker får vægt, ikke af linjeknækket, men udsatheden, måske? Rilke tænker jo langt dårligere end Heidegger, antages det, men tænkningen er skønnere, mere udsat, på hjertets bjerge. Kafka omsætter tænkningen immanent i teksten. At jeg aldrig har kunnet tænke, men som Bloom siger: det er opfindelse. Bevares. Danser til radioen. Bjerget. Bjerget igen. Som aldrig forekommer i drømmen. Siger drømmeren. Måske.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment