Blogs: kulturkrigen

Der bliver snakket lidt om hvad blogs er, og hvad de kan - eller ikke kan, og så videre. Det er Graff, som begyndte at spørge lidt. Jeg kan huske at Serup på et tidspunkt skrev en manifest-agtig tekst, med masser af energi, hvor han gav sit besyv med. Ellers har der vist ikke været noget særligt teoretisk eller blog-ånd-koncentreret? Jeg synes de forskellige blogs falder i cirka grupper: der er de poetiske, ofte unge blogs - der er de informative, samlende, anmeldende blogs - der er de selv-profilerende blogs, og så vist ikke flere. De første er okay i ånden, de citerer løs og brænder vel. De andre er nyttige, lidt kedelige blogs, som kan give en lidt overblik. De sidste er jammerlige og udbrændte. Min egen blog lider af konceptløshed og en slags anti-socialitet - blandt andet har jeg ikke lavet links, hvilket jeg havde dårlig samvittighed over, men jeg orkede det ikke og vidste ikke hvordan man gør. Jeg skriver på den blog mere eller mindre stille og roligt fordi stilen passer til mine jævne eruptioner. Men sandt at sige er der ikke ret mange litterære blogs, der producerer tekster, der er spændende. Der er højst et par stykker, blandt andet Renes. Ofte er blogs skrevet af de unge citation. Jeg sidder i øjeblikket og fifler med en ny bog, så det bliver ikke til så meget (Sigurd). Få blogs har skaffet sig indflydelse (Eslund/ Serup), resten er martrede af kommentarløsheder og måske ensomme befamlinger som min egen. Få blogs hænger ligesom sammen i klynger, kollektiver, sommetider småpatetisk, selvom kulturkrigen legitimerer denne nepotisme. Som regel er kæden af blogs hurtigt overstået, og man vender tilbage til det man nu gør. Man kan sikkert alt muligt med dette medium, og vi får se hvad der sker.