Terphiscore is a whore

Jeg har købt to antikvariske bøger i Århus: To rejsebeskrivelser fra Sibirien, henholdsvis 1901/1904: der er nogle fantastiske billeder af straffefanger, det fremgår at Sibirien altid har været Ruslands tugthus, som der står. Det var på vej til Hald, hvor jeg er nu. Gennem semi-vinteraftnenen kom plantager, ribbede lysende af søjler af lysegrå, lidt zink, knaser mellem graner. Der var næsten et sammenspil, en koalition. Jylland er verden, sagde det fint. Og her pjevser fuglen: Hvad er du kommet med: et indelukke, en mediedystopi, oventående arbejdstitel, og vanvittigheden ved at leve. Malonecity skal/ er anmeldt i Arena, et modemagasin. Bland, børnlil. Det er kommet så vidt at kirkehistorien, bibliofilt, dunker om at blive undersøgt. Sommetider er det som om jeg er ved at komme til verden, men man skal åbenbart skyde brystet frem for at kunne kanonere, og det virker så spøjst. Jeg mærker en bekymrende følelse af ambition, som intet har med kunst at gøre. Den er en radiator af dumhed, fartblind som en traktor uden sikkerhedsnet. I mit næste liv må jeg blive co/redaktør af et litterært blad.