Samizdat

Jeg kommer kørende på min Puch. Det er i nærheden af Rønn, nede ved Strømmen, nær Ellebjergvej, altid i nærheden af noget. Bagefter kan jeg huske drømmen, det er som om: når man kan huske drømmen: man er ved at blive rask. Jeg kommer til en trash-trailer, indvandrere. Jeg kan se morlil, hun laver et eller andet. Jeg parkerer Puch. Jeg forklarer dem stolt at Valby ender derhenne, ved Venners Hjem. Ovre på den anden side er det noget andet. Det hedder Sydhavnen, ulegitimt i drømmen. Jeg kommer ind på Valby Stadium, stadium har to bokse foran hvert mål, hvilket kræver en indendørstaktik: at få bolden i mål. Jeg har kræfter nok, og kan åbenbart indgå i første division. Der er ikke mange tilskuere, det er lidt sørgeligt, men fodbolden er i gang i første division. Jeg er med til at score et mål, og jeg møder Regim, ham, der får kost i Malonecity.

Jeg vågner: sveder hash.
Der er ikke mere underholdning.

Clare Cavanagh: Mandelstam and the modernist creation of tradition:

The articulation of Siberia

When the deaf phonetican spread his hand
over the dome of a speaker's skull
he could tell which diphthong and which wowel
by the bone vibrating to the sound.

A globe stops spinning. I feel my palm
on a forehead cold as permafrost
and imagine the axle-hum and the steadfast
russian of Osip Mandelstam.

Heaney.

I den næste drøm
vil jeg ombringe Hvam
ta den sibiriske til Taskjent
lære at elske meget bedre
bruge søndagen til at sejle
jeg vil overveje et kloster
som jeg har overvejet alt andet.