Borderline ensemble

Citat: 11-mands orkesteret, ledet af Ketil Duckert og Gustav Rasmussen, som spontan-komponerer musik med improvisationstegnsproget Soundpainting. Til koncerterne alliererer BE sig med andre kunstarter og tager publikum med på tre unikke tværkunstneriske rejser. Tag med BE til grænselandet, hvor hver chance udnyttes med humor, dramatik og nærvær ...


Jeg stod op her til morgen og følte nedrighed, misundelse, alvor, tristesse, had, antifigenhed, konservatisme, druk, had og had. Jeg tænkte på Snehvide, og at alle skrivende havde den her proptrækker-nedrighed. Naturligvis: vi har ånden, alle lavder og højder. Jeg ønskede at blande negerlig med PDF-filer og vodka og kvinder med tværkunstneriske eksperimenter for at komme ud i grænselandet. Jeg sagde: jeg har været i grænselandet, og blev hadet. Jeg gokkede den af på dem, og blev hadet. Jeg rejste og rejste to da land of sweetness, after a newdome, and came forever late. Jeg blandede og blandede og så kun bolsjer. Jeg sagde: sad das ecriture skal lisom være nedgående, dyb som kærligheden, som venskabet og russernes store psykologiske evner. Men jeg måtte blande. Se, hvad blandetheden siger om renheden. Jeg trak en novelle op af hatten. Jeg kiggede på hatten og hadede hatten for at have været dusk, fjer og hat så længe. Jeg så paradiset. Der ligger det! Åh, Beatrice. Se, her er nedrigheden. Hvorfor skal hver dag være en forhandling med sko, Sartre og mig og hvad jeg er, og nedrigheden. Jeg pudsede skoen. Det tager så lang tid, sko.

Ak, den der tier. Jeg ville så gerne mistro den fucking tvær-teknologi. Jeg bliver så tvær. Hvad har skriften her? Hvad har skriften? Reolen? En lektør-udtalelse? Men inde fra en rose, af overstået og kalibreret Proust-sanselighed, fra senståelsens søde kammer, kommer blandingen af højden, af dybden, af kannibalismen over maskinen. Sødt som et latinsk verbum, en tid man ikke bruger, fordi man ingen tid har, til hvad. Og hvor stiller det gnavenheden? Sød som et folkemord? Konceptuel som en svale? Netpikket som en netpikket? Jeg søger ikke, jeg finder. Kom dans for os, Picasso, vi savner dit bryst. Til hvad? Viljen til liv? Til fjams? Picasso maler så søde dåseansigter af de kvinder han har skidt, af tyre han har kværket. Og renheden: Den fløjter et sted i Armenien som et folkedrab.