Romaner
Romanen foregår på en tid hvor alt stod til at ændre.Romanen står som et lydhørt kammer om hovedpersonen. Romanen rummer en advarsel om den fremtid, der forekom uomgængelig da den blev skrevet.Romanen trækker veksler på forfatterens indgående viden om landbrug.Romanen har flere kapitler i hvilke hovedpersonen krydser marsklandskabet på hesteryg.Romanen bærer præg af forfatterens ikke fuldstændigt overståede lykkefølelse over at skrive romanen.Romanen præsenterer et persongalleri, som eftertiden har kaldt asymmetrisk, fordi alle kvinderne er stumme.Romanen anklager lokalsamfundet for at fejlfortolke hovedpersonens ildhu.Romanen peger på det livsbekræftende i et får der styrter hovedpersonen, som ellers er forhadt af alle, i møde.Romanen slår et slag for geniet, der dog alligevel lider druknedøden i branddammen aftenen efter den mislykkede revolte.Romanen beviser forfatterens evne til at tænke klart på flere planer.Romanen står som et ildrødt tegn på det politiske midt blandt præstegårde og roekuler.Romanen ryster folkets tro på folket.Romanen ærer hovedpersonen ved at lade ham dø fra sin uforstandige samtid.Romanen går ikke af vejen for lade afskedsbrevene gå tabt.Romanen placerer sig mellem to stole for at læseren ikke skal kunne finde hvile.Romanen konstruerer et univers, hvor en natlig stjernehimmel er en uvedkommende parfumering af hovedpersonens tænksomme blik.Romanen afhænder poesien og stuelærdheden til borgermusikken.Romanen napper godbidder af evighedens hånd.Romanen giver forfatteren lejlighed til at sidde sin selvros overhørig, idet omverdenens ros bør være rungende.Romanen slipper væsentlige dæmoner løs i selvtilfredshedens kaffeselskaber.Romanen forstyrrer den offentlige orden på sjældent subtil vis.Romanen styrer udenom romantiske pausefisk.Romanen fungerer som et langt smædeskrift mod alle tænkelige indvendinger.Romanen fikserer hovedpersonens omverden som et materiale han kan modellere efter forgodtbefindende. Romanen tårner sig op over forfatterens hensigter.Romanen læser sine læsere og udrydder deres tvivl.Romanen dirrer som det politiske dyrs næsefløje.Romanen langer ud efter forestillingen om et andet rum end hovedpersonens.Romanen finder udveje på problemer vi først kender i dag.Romanen polemiserer mod snart sagt alt andet end handlingens mænd.Romanen triller en enorm diamant ind på samfundets scene.Romanen svækker enhver der vægrer sig imod at læse den.Romanen lever ikke mindst i kraft af den manglende passiar.Romanen evner det som ingen revolutionær hidtil har evnet.Romanen slukker lyset med et endnu større og sandere lys.Romanen finder vej til samfundshjertet som et svin finder trøfler.Romanen svirrer som en bisværm mod magtens bastioner.
(fra renes side)
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment