Friday, December 29, 2006

Himmel & helvede

Ivan (IAM) har lavet to malerier, so far: af himlen & af helvede. Der skal komme et tredje, fra jorden; det sære mennesker kalder mellemhavet. Igår sagde de det hed rimeligheden. Overensstemelsen mellem det man siger & det man gør, sagde en anden tysker. Igår. Igår mødte jeg folk fra Hamburg og Berlin, hvoraf mest Hamburg minder om vores by.

Himlen er grå, magenta, violet, blå, bly, cirkumcentrisk. Rundt og rundt, blidere end Strindbergs skyer hvirvler skyerne mod et åbentstående sart-blåt centrum. Her er det meget blåt. Og er der forskellige mærkater placeret på lærredet, som varianter over trekanter, firkanter, ellipser. De snurrer med, mod det kaldende blå centrum. Det er sart, så, og geometrisk. Hver matematiske label har sin strengede sarte valør. Fra de største nær skyerne til midtens små prikker og pile. Ligesådan med helvede. Gult som cafeen, og aggressionen, og rød, næsten terracotta, mod helvedsportens miderste regime. Hvor der er meget ild. Den samme sugende fornemmelse. Hver label, hver stikker har sin brandende valør. Ind. Han siger det er to kusser, varm og kold, og jeg fniser lidt. Det er meget sjovt. Kan det hele barberes ned? Det, som blandt andet er spændende, er hver lille dels uhyre strenge-begavelse. Der er kælet for detaljen, siger Skyum. Det er vel blandt andet her man kan sige om et kunstværk er godt. Hvor meget overskuer det det største, og det mindste, og alle atom-udvekslingerne det store og det småtte imellem? Gad vide hvad han gør med jorden? Og hvad er man mest til? Den grønne himmel, eller den Goyaagtige underverden, af tiden dæmpet med ellipser i utroligt holdte valører, når man tænker på den storm vi alle sammen lever med?
Måske?

No comments: