Denne ø

For geden
den eneste
en kommunion
over fætteren stegt af nødvendighed
det ved den.
Dagene gik.
Brændingen kom og går.
Øen er femhundrede høj, skydes det.
Det er kreativiteten
afkaldet nok
en byggegrund i bøtten
bliver større og større
punktet når han ikke længere
panteren sort har mistet sin kraft
Somalias sørøvere fremkalder heller ikke
men det kan gøre ondt i maven
geden græsser i indhegningen
følelsen vokser af afkaldet kommet
som et kontinent oplevet
som Rilke fortæller.
Sort klistrer mest.
Det er derfor den opbyggelige negativitet tager es.
Sort - ser jeg andet?
Med geden det mindste
måske nok?
Da et sejl kom i horisonten
sejlende gennem hjernen som
fugle fanget i himlen.
Men hun kom.
Her er hun.
Vi viser gaven frem.
Ikke bare er det bevist at jeg kan fremkalde andet end geden
Det er antagelsens sammenbrud.