På strøget

Madame så sig forstyrret omkring, boulevarden havde jo alle disse ærinder, samtidig med at hun kunne se det hele, hvis hun ville, og så trak hun af sted med mig. Så kom vi til et kryds, og snoren strammede, da hun gav den et ryk, og jeg så op på hende, dobbelt-spekulerer i det mindre. Der blev grønt, og vi gik, og hun fortalte om konsultationen, hvor de efter en del skærerunder havde taget bylden. Jeg så en mørk sky. Hun kom ned på gaden, igen så hun vildt ud i luften. Det hele fiser jo rundt, sagde hun. Og som en obskøn forlængselse af propellerne gik det ud over mig. Hendes grønne te. Da mødte hun en bekendt, som hun talte lidt med. De havde ikke meget tid, men fik sagt noget. På et tidspunkt, når de ikke skal sige mere, men videre, forstørres det næste hjørne, hvor et trækdyr sætter af. Fra ladet spilder den meloner, som jeg må have strintet til. Den grønne jade har vækket min afsky. Madame siger farvel. Vi går gennem fælles striber. Jeg kommer op på puslepladsen, de snakker sammen, det er mit ydre, der er aktuelt. Så kommer kvinden og trimmer mig, og de snakker sammen, men da det hele er overstået, bliver jeg glemt på puslepladsen. De forskellige damer er gået i hver sin retning.