Sunday, March 18, 2007

Efter David Lynch

Flere dage efter jeg havde viddetittet på giraffen foldede jeg hænderne, og ønskede at tæmme mennesket, mig, og det var så meget, mennesket, jeg er en del -

nu sidder jeg apatisk og kigger efter hvilket arbejde jeg skal igangsætte

langt fra aviser, blogs. Det kan være lidt uhyggeligt, at finde tråden, lede efter noget autentisk. Hvad skal jeg skrive? Mig? Os?

Måske er det dumt sådan at sætte sig tilbage, have abstinenser, efter nu-shootet, nu, mærker, altså alle?, motoren, der bare vil lave kunst for at få nogen at snakke med. Jeg oplever ofte perioder hvor jeg mister evnen til at sige noget som helst om Ungeren eller om det radikale venstre. Så gør selv det at sidde ned ondt. Det er maskinen råber jeg, maskinen, men den er slukket. Det er jeg også lidt.
Kærlig hilsen.

2 comments:

rasmus graff said...

Maskinen er slukket!
Tænd for radioen - Radikale Venstre.
Tænd for tv'et - Ungeren.
Dér menes!
Optrækkerskesamfund!

Redneck Graff var på Nørrebro sidste uge, sørgeligt syn ved Runddelen. Strissere og grus og blomster og graffiti og tårer og evt. tåregas. Plus folk i biler med øjne på alt andet end vejen.

viktor said...

Citater er vel legitime, når man ikke kan sige det bedre selv:

Nu myldrer de atter i tusindvis frem,
de hjemløse finder på gaden et hjem,
på torvene flammer fortvivlelsens bål
og kvases med næver af gummi og stål.

Men der nu også en anden slags vold,
der ikke er hed, men beregnende kold,
som stjæler begærligt af loven i læ
for egen mund frugten af samfundets træ.

Så længe man trænger os op i en krog,
vil brostenen tale sit åndløse sprog.
Den synlige vold er jo kun et symptom.
Og SYGDOMMEN taler vi slet ikke om!

Erwin Neutzsky-Wulff