Han kunne se Malmø, Ali. Derovre.
Ingen han kendte kendte Malmø. De sagde
han var sær
skrue ballader sammen. Habibi, Habibi
så langt hjemme fra var han.
De havde heller ikke set Hald.
Var Johannes Ewald virkelig den første
den første som sagde jeg
og hvorfor var kærligheden i Gaza anderledes
et duet masende mennesket under duetten?
Han så lyset. Der er villaen. Han rystede. Han gik i skoven
han drømte om brændevin
en synd
produceret til racen.
Åh, Johannes
du skal lære mig at sige Ali, Ali
Ali
uden fordomme, ikke?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment