Korsør er en hattenål

Min barndom var en landtange
som gjorde at Rigadon (livet) ikke havde meget plads
til at angribe mig -

Det kom mere vældigt, mere malevolent
end noget andet steds
og mor gav mig nudler og sendte mig ud i verden -
du skal have et arbejde, siger hun.

Blæst står jeg på folkets boulevard
og ser en reklamesøjle splintre
og en pantelåner mister hovedet i en blender
mens ammunitionen fra katedralen sender Maldor ud -

Det hele ryger og koger ... det er indlysende
pakket, rosset skal visiteres og straffes ...
Mine ben tøver, en etbenet mand fra Flandern
fortæller om skyttegraven og om De Forenede Stater.

Jeg kommer sent hjem. Jeg er blevet en ægtemand
læge.
Min mund er formet som en slette
jeg ved at mit åndedrag gengælder landtangen
med alskens synkoperede hallucinationer

orgasmen, nydelsen, gengældelsen
fordelt på det russiske uendelige firmarment -
min posttraumatiske filantropi.

Jeg giver katten nudler, den ser bort -
Korsør er en hattenål begravet i et dameskød.