The Line

De blev ved med at sige at børnebyen er slem
redt ude mener jeg
mod inferno.
Det var sådan det var
jeg er ikke den længere
det sner.
I billedtimen fik vi Saturn
hans søn og kød.
De læskede. De savlede.
De blødende mødre
vi har mistet
for vi er her. Det er sådan i oktober.
Jeg måtte se på siden.
Atter 1888. Krystaløje, du vokser udenfor timen.
Og drengen i filmen
fra spolen og den rådne stol
mod brystet
for ellers var du onanist eller nervøs, ved negle?