Som om tiden amfibisk i den symbolske slange
en slange omvendt så kødet næsten synger
smurt og vi er børn igen.
Kom lad os være børn igen.
I avisen har de læber, vi er så forurenede
vi står gurglende på bredden i den olympiske flamme
en regnbues egenskaber over Rimbauds London
med mejsler trængt ned gennem samfundets symbolisme
mod enheden af vold og styrt og forurettethed
er det ikke moder intuitionen her?
Floden Chattooga - jeg har glemt hvorfor vi er kommet?
Meister - jeg har glemt min lektie.
Kom, spand os til med fortræd!
Drengen af kviksølv også væk i den håbløse autisme
hvorfor når vi har forladt dem
kun floden?
Klager du over floden?
Har du ikke opnået det nationale forlis
her stråler
tusinde børn vender gnomen i det afsides.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment