Last beat

Mine venner tænker på natten
på ensomheden
oppe mod millionen
lille smørblomst
jeg vil myrde
for at elske
slutningen
slutningen
blot mindre
for at ånde

så meget som den kan
stejler min sjæl mod whatever, nok
næppe
en hvid kurve fremover, måske gennem

åh:
sygdommen
måske en alf, hooked på vejen, men ellers sød -
ned på en maveplasker jeg vender fejlens suppe
supermænd, af hylstre og kraver
det I får
rækker til mere end hvad jeg kan tåle.

Det endelige, det endelige
neddysset som oprørende studenter
slår over mig.
Jeg flår mine indvolde åbne
jeg når igen latterligheden.