Busken

Jeg var gået i koma, og mor var ude igen, der var kun hundene. Jeg tog kullet frem, jeg kan næsten ikke huske det, når jeg tænker på skæret fra supermarkedet er det sikkert overdrevet. Jeg faldt i hug og tegnede blokken, som den er, en fløj af granit, sommetider med en mund. Og busken stod slapt og aftegnede mere fløjl over blokken. Hunden lå her da jeg tegnede. En vind kom ind i busken og den rystede.