Han stod og glanede, i Gogolsk jakke, uanende, sikkert. Gennem vinduet
han så geder så kaldet
så var det væk
alle bestræbelsers moder
se det man ikke fatalistisk
skal se
så.
Ned for julegrenen
kvaste en rangle
denne om-bølge var forgæves
for den irrationelle fyr.
Ingen omvendelse.
Han så dem træde og beregne
de betrådte en anden verden
støt gik han hjem.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment