Würste

Her er ingen kvinder

kun bandager. Og tanks. Råd. Gamle flammekastere.

Jeg elsker min ven til døden. Det er perverst.

Omsider er vi deserterede. Det hele er ligegyldigt.

Lige pludseligt er det hele ligegyldigt.

Før var det ligegyldigt med disse mænd,

der skød brystet frem og ville være erobrere.

Nu er de søde som jødekager.

De glimter, når jeg tænker tilbage på dem,

juletræer i den uskyldige time midt på dagen.

Men pludselig er jeg ligeglad. Jeg kan ikke mærke

kroppen.

Det sner automatisk, jeg drømmer automatisk

om tiden før Nilen, i Nordafrika, hvor sveden stod gennnem alting.

Jeg er ikke ked. Jeg er fri. Det er tyve

minus grader, jeg sveder gennem metallet i vanddunken

livets vanddunk, vadestedet, kvinder, som vasker, en palme

og en rævepels, der søger rester.

Det er befriet, hele afstanden, fra Volga til Nilen

af kulden og døden

inde.