Jeg stod og så på stålbankerne
og de tudende lokomotiver fra krigen
der kørte direkte gennem husene
røgen og smoggen og regnen
En ladvogn. En ladvogn skrumpler
det er mit blik som har set sin bedstemor i sorgen.
Det er mit blik som ikke elsker længere.
Det er mit blik som fryser rotten i en dårlig drøm.
Det er lokomotivet
Det glatte bjerg af regnen
Den sangvinske fyr med guitaren uden hjerte
Han elsker dem kort og dårligt.
Jeg tager arbejde som slagter, nær rottefarmen
ødelægger hjertet,
men rosen klanker stædigt.
Jeg tager dyreryggen og smasker den over ryggen
gennem slagteriet lokomotivet og sprutten
Jeg tager tågen over rosen
men jeg kan ikke fjerne den længere.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment