Vi havde hakker og stave, men mistede dem.
Vi var blændede af den sol vi huskede.
Vi byttede støvler med de døde.
Vi surrede os fast om natten.
Vi kunne høre bjergulven hyle.
En røg løs og tumlede ned ad bjerget.
Det var nødt til at blive musik, så frygteligt lød det.
Den første dag kontrollerede vi bjerget.
Så gik det hurtigt og vi fik knubs.
Vi mistede staven og hakken.
De kuldbøtter, da de røg, var nødt til at blive musik.
Så mistede vi teten.
Bjerget tog os.
Det var sygt.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment