Sjældne nætterAlter er glad.
Viktor,la vær med at drik for meget!
Nu bliver Alter næsten sur.Man skal ikke fortælle ham.Han ved bedst hvad bedst erog han lever godt i øl!Jeg kan ikke modsige AlterHvorfor skulle jeg ville det?Men jeg skal passe på, thiord ord ord ord ord har MAGT!
det værst ersnablermod åbenhedenlukket inde i koøjet -os her -altså - snabler -
Pubic Public peace
Ja, Alter drikker lige hvadsom helst han får fat i.Jeg kender godt Alter, han vedat procenter med bang i er bedst.
peace? Hvad er det for ord?Dannebrog brænder ogDanmark må dø for at Kæmperkan rejse sig igen.Men jo, Alter er en Sut(Nu bliver han sur og slår i min skal)Av Av det gør ondt. Smerte bliv væk!
at fastholde alteregonu herhar de råd til bedriften?jeg mener: alter alternativvindmøllerøl -
Astrologien siger. CANCER RATDet er sgu da fint...
Nu er mine muligheder med at tumlealternativer rundt og rundtikke så gode, men præk ikkemin tørlagte ven!
jeg laver en jses
Så er det jo mig der er tørlagt!Satan tilegner jeg min krop og sjælGodmorgen!
Ordbrækkernes tomhedligger og flyder i kummenskyl det ud og skyl din mund- men det nænnes ikkeDet er så smukt, brækketder i den polerede kummeet kunstværk af garvesyreslimlad det stå til fremtidens prisOm hundrende år vil rundhovedealiens undre sig såre og sige: sigos, professer Faber, fortidenHvad fanden skal vi med den?Så vil Faber sige: Novicer!Kender I ikke jeres rødderhvordan da forstå nutiden?Vid: kryptå estiv la veridad!Så vil novicerne bukke og skrabefor disse ord og sige: vituperaste!I okkulte vismænd som gemteverden for os i en lokumskumme!
Men Alter, min ven, du ved;vi har flere øl og mere røg.Aldrig får vi nok, os to,når bare vi holder sammen.Frist mig ikke, Alter!Jeg kan ikke drikke Thors Horn,selv ikke Hammerens Mesterkunne tømme Havets Bæger.Men vi er fulde og glade,vi to, du og jeg, ham og mig.De kan komme med bål og ordfra hellige mænd med uddrivelse.Det bider ikke på os,for vi står stærkere end stenog lader os ikke fristeaf hellige mænds mén.Jeg er fuld og jeg er glad,lad os gå i drømme.Dagens lys er intet tilfør månens nat kommer. Vi har sagt nok nu,og Krank ryger fed.Jeg røg gerne med hammen atomreaktoren virker ikke.Alter, jeg tror du sviger migfra at gå min skæbnes vej.Jeg tror nok du findes - jeg har set dig, men du er ikke jeg.Min Ven! Hør mig dog!Hvad er det for sære tanker?Tænk ikke den slags, du vedJeg er kun her når du ønsker!Åh, det er netop hvad jeg frygter!At du skulle forsvinde på mit bud.Hvem kunne jeg være uden dig?Du min fede og du min pils!Kan jeg være foruden Alter?Hvilke stortsvungne ord!Hvilken forbrydelse at tvivlepå hans egenrådige magt!At forlade Ham, jeg måtte smuldreog blive en anden, men hvem?Hvem tager imod den faldne?Hvilken daimon griber mig?Alter kender mig, og han grinerfor han ved jo godt at jeg, jeghvem er jeg, jeg er jeg er hvemønsker at være alene?Skulle jeg kunne afsige som sagtsindet uden navn og vise trodsmod Ham som har givet mig fredså mange dage fra Mig Mig Mig?Hvem var jeg da, svar mig?!Den samme? En anden men den samme?Jeg kender jo også andre som siger, de vil mig det godt.Men de lever ikke som Alter,Alter formår at gemme demunder den første smøg,den første kop kaffe.Pak det ind, din svinehundunder hudens panserog bliv ved at bede tilat ingen ser dit ulveøje.For ser du det selv en dagvil du ikke kende dig selv igen,og du må strejfe rundtaltid forandret.Øjet, der ser indad, øjetsom gør en verden til af spindingen edderkop kunne gøre dig efter. Hjernen.Slet dine spor i nat,fra øllerne du har huggetsmøgerne du har røgetog Alteren du har prist. Lad det være og vågn imorgentil en ny dag som du kenderog lad ulveøjet brændeså længe du kan bære gløden.
Post a Comment
14 comments:
Sjældne nætter
Alter er glad.
Viktor,
la vær med at drik for meget!
Nu bliver Alter næsten sur.
Man skal ikke fortælle ham.
Han ved bedst hvad bedst er
og han lever godt i øl!
Jeg kan ikke modsige Alter
Hvorfor skulle jeg ville det?
Men jeg skal passe på, thi
ord ord ord ord ord har MAGT!
det værst er
snabler
mod åbenheden
lukket inde i koøjet -
os her -
altså - snabler -
Pubic Public peace
Ja, Alter drikker lige hvad
som helst han får fat i.
Jeg kender godt Alter, han ved
at procenter med bang i er bedst.
peace? Hvad er det for ord?
Dannebrog brænder og
Danmark må dø for at Kæmper
kan rejse sig igen.
Men jo, Alter er en Sut
(Nu bliver han sur og slår i min skal)
Av Av det gør ondt. Smerte bliv væk!
at fastholde alter
ego
nu her
har de råd til bedriften?
jeg mener: alter alternativ
vindmøller
øl -
Astrologien siger. CANCER RAT
Det er sgu da fint...
Nu er mine muligheder med at tumle
alternativer rundt og rundt
ikke så gode, men præk ikke
min tørlagte ven!
jeg laver en j
ses
Så er det jo mig der er tørlagt!
Satan tilegner jeg min krop og sjæl
Godmorgen!
Ordbrækkernes tomhed
ligger og flyder i kummen
skyl det ud og skyl din mund
- men det nænnes ikke
Det er så smukt, brækket
der i den polerede kumme
et kunstværk af garvesyreslim
lad det stå til fremtidens pris
Om hundrende år vil rundhovede
aliens undre sig såre og sige: sig
os, professer Faber, fortiden
Hvad fanden skal vi med den?
Så vil Faber sige: Novicer!
Kender I ikke jeres rødder
hvordan da forstå nutiden?
Vid: kryptå estiv la veridad!
Så vil novicerne bukke og skrabe
for disse ord og sige: vituperaste!
I okkulte vismænd som gemte
verden for os i en lokumskumme!
Men Alter, min ven, du ved;
vi har flere øl og mere røg.
Aldrig får vi nok, os to,
når bare vi holder sammen.
Frist mig ikke, Alter!
Jeg kan ikke drikke Thors Horn,
selv ikke Hammerens Mester
kunne tømme Havets Bæger.
Men vi er fulde og glade,
vi to, du og jeg, ham og mig.
De kan komme med bål og ord
fra hellige mænd med uddrivelse.
Det bider ikke på os,
for vi står stærkere end sten
og lader os ikke friste
af hellige mænds mén.
Jeg er fuld og jeg er glad,
lad os gå i drømme.
Dagens lys er intet til
før månens nat kommer.
Vi har sagt nok nu,
og Krank ryger fed.
Jeg røg gerne med ham
men atomreaktoren virker ikke.
Alter, jeg tror du sviger mig
fra at gå min skæbnes vej.
Jeg tror nok du findes -
jeg har set dig, men du er ikke jeg.
Min Ven! Hør mig dog!
Hvad er det for sære tanker?
Tænk ikke den slags, du ved
Jeg er kun her når du ønsker!
Åh, det er netop hvad jeg frygter!
At du skulle forsvinde på mit bud.
Hvem kunne jeg være uden dig?
Du min fede og du min pils!
Kan jeg være foruden Alter?
Hvilke stortsvungne ord!
Hvilken forbrydelse at tvivle
på hans egenrådige magt!
At forlade Ham, jeg måtte smuldre
og blive en anden, men hvem?
Hvem tager imod den faldne?
Hvilken daimon griber mig?
Alter kender mig, og han griner
for han ved jo godt at jeg, jeg
hvem er jeg, jeg er jeg er hvem
ønsker at være alene?
Skulle jeg kunne afsige som sagt
sindet uden navn og vise trods
mod Ham som har givet mig fred
så mange dage fra Mig Mig Mig?
Hvem var jeg da, svar mig?!
Den samme? En anden men den samme?
Jeg kender jo også andre
som siger, de vil mig det godt.
Men de lever ikke som Alter,
Alter formår at gemme dem
under den første smøg,
den første kop kaffe.
Pak det ind, din svinehund
under hudens panser
og bliv ved at bede til
at ingen ser dit ulveøje.
For ser du det selv en dag
vil du ikke kende dig selv igen,
og du må strejfe rundt
altid forandret.
Øjet, der ser indad, øjet
som gør en verden til af spind
ingen edderkop kunne
gøre dig efter. Hjernen.
Slet dine spor i nat,
fra øllerne du har hugget
smøgerne du har røget
og Alteren du har prist.
Lad det være og vågn imorgen
til en ny dag som du kender
og lad ulveøjet brænde
så længe du kan bære gløden.
Post a Comment