Wednesday, January 10, 2007

Og skrigebjerg

ah - det gør godt
os - her - skat

14 comments:

viktor said...

Sjældne nætter
Alter er glad.

kasper said...

Viktor,

la vær med at drik for meget!

viktor said...

Nu bliver Alter næsten sur.
Man skal ikke fortælle ham.
Han ved bedst hvad bedst er
og han lever godt i øl!

Jeg kan ikke modsige Alter
Hvorfor skulle jeg ville det?
Men jeg skal passe på, thi
ord ord ord ord ord har MAGT!

kasper said...

det værst er
snabler
mod åbenheden
lukket inde i koøjet -
os her -
altså - snabler -

kasper said...

Pubic Public peace

viktor said...

Ja, Alter drikker lige hvad
som helst han får fat i.
Jeg kender godt Alter, han ved
at procenter med bang i er bedst.

viktor said...

peace? Hvad er det for ord?
Dannebrog brænder og
Danmark må dø for at Kæmper
kan rejse sig igen.

Men jo, Alter er en Sut
(Nu bliver han sur og slår i min skal)
Av Av det gør ondt. Smerte bliv væk!

kasper said...

at fastholde alter
ego
nu her
har de råd til bedriften?

jeg mener: alter alternativ
vindmøller
øl -

viktor said...

Astrologien siger. CANCER RAT
Det er sgu da fint...

viktor said...

Nu er mine muligheder med at tumle
alternativer rundt og rundt
ikke så gode, men præk ikke
min tørlagte ven!

kasper said...

jeg laver en j
ses

viktor said...

Så er det jo mig der er tørlagt!
Satan tilegner jeg min krop og sjæl

Godmorgen!

viktor said...

Ordbrækkernes tomhed
ligger og flyder i kummen
skyl det ud og skyl din mund
- men det nænnes ikke

Det er så smukt, brækket
der i den polerede kumme
et kunstværk af garvesyreslim
lad det stå til fremtidens pris

Om hundrende år vil rundhovede
aliens undre sig såre og sige: sig
os, professer Faber, fortiden
Hvad fanden skal vi med den?

Så vil Faber sige: Novicer!
Kender I ikke jeres rødder
hvordan da forstå nutiden?
Vid: kryptå estiv la veridad!

Så vil novicerne bukke og skrabe
for disse ord og sige: vituperaste!
I okkulte vismænd som gemte
verden for os i en lokumskumme!

viktor said...

Men Alter, min ven, du ved;
vi har flere øl og mere røg.
Aldrig får vi nok, os to,
når bare vi holder sammen.

Frist mig ikke, Alter!
Jeg kan ikke drikke Thors Horn,
selv ikke Hammerens Mester
kunne tømme Havets Bæger.

Men vi er fulde og glade,
vi to, du og jeg, ham og mig.
De kan komme med bål og ord
fra hellige mænd med uddrivelse.

Det bider ikke på os,
for vi står stærkere end sten
og lader os ikke friste
af hellige mænds mén.

Jeg er fuld og jeg er glad,
lad os gå i drømme.
Dagens lys er intet til
før månens nat kommer.

Vi har sagt nok nu,
og Krank ryger fed.
Jeg røg gerne med ham
men atomreaktoren virker ikke.

Alter, jeg tror du sviger mig
fra at gå min skæbnes vej.
Jeg tror nok du findes -
jeg har set dig, men du er ikke jeg.

Min Ven! Hør mig dog!
Hvad er det for sære tanker?
Tænk ikke den slags, du ved
Jeg er kun her når du ønsker!

Åh, det er netop hvad jeg frygter!
At du skulle forsvinde på mit bud.
Hvem kunne jeg være uden dig?
Du min fede og du min pils!

Kan jeg være foruden Alter?
Hvilke stortsvungne ord!
Hvilken forbrydelse at tvivle
på hans egenrådige magt!

At forlade Ham, jeg måtte smuldre
og blive en anden, men hvem?
Hvem tager imod den faldne?
Hvilken daimon griber mig?

Alter kender mig, og han griner
for han ved jo godt at jeg, jeg
hvem er jeg, jeg er jeg er hvem
ønsker at være alene?

Skulle jeg kunne afsige som sagt
sindet uden navn og vise trods
mod Ham som har givet mig fred
så mange dage fra Mig Mig Mig?

Hvem var jeg da, svar mig?!
Den samme? En anden men den samme?
Jeg kender jo også andre
som siger, de vil mig det godt.

Men de lever ikke som Alter,
Alter formår at gemme dem
under den første smøg,
den første kop kaffe.

Pak det ind, din svinehund
under hudens panser
og bliv ved at bede til
at ingen ser dit ulveøje.

For ser du det selv en dag
vil du ikke kende dig selv igen,
og du må strejfe rundt
altid forandret.

Øjet, der ser indad, øjet
som gør en verden til af spind
ingen edderkop kunne
gøre dig efter. Hjernen.

Slet dine spor i nat,
fra øllerne du har hugget
smøgerne du har røget
og Alteren du har prist.

Lad det være og vågn imorgen
til en ny dag som du kender
og lad ulveøjet brænde
så længe du kan bære gløden.