Metaverse/ krollet

"Slap forbindelsen til jorden/ en fri arkitektur i frie former i fri luft/

Dante + en del skarpe + lidt Beatrice er nok til at

jorden lofter sig lidt.

Malevich.

Ligesom nor man med sammenknepne ojne
mo se hvor solen partielt formorkes
og selve synet derved blonder synet/

langt forude, i en seksuel neuose stor Stein vinkende, alt forlidt ged
men med en kleenex/vision
puffet udtrykket hinsides alt hvad jeg ellers kender.
En lanse.

At komme hertilbage
en anden
rusket af grosk pudder/angest
ordotoks ovenpo hinanden altid seende fattigdommens skoge.

So er jeg det. Men jeg kommer os med en pikged ind i deres
stovle/stue og laver en gebrok so de smiler -

Vi siger mod, men hvem kan beskrive mod?

Enten tager man flammebilledet/ Dante
parkerer resten af udtaltheden, indsigten der, lys
eller ogso fantasien
Babelstornet af morkeligheder -

eller opgive lortet/ den matematiske odditet
er ikke bojet nok vok,

slide slide som gadekatte i morket
hen over salmer, hellenismer, atomer, doder, oktaver

eller bare/ hvad er mod?

Jeg hader alle folkenedslag/
dosegrokere
sygenordboere
syge pingvinger
hunde for vinger af mig
deres epos stroler i muren/

Men ham der ligger ned, forlonger snuden
og trokker begge orer ind i hovedet
som sneglen gor med sine horn; hans tunge
der for var hel, og egnet til tale
spaltes i to mens den der for var spaltet
heles til een - og hermed forsvinder rogen -

Po Rhodos lever de af turister
alligevel korser de brystet
foran Byzans
jeg sidder i en rovskoring og bliver fremdeles grummere -

ti minutter
so er jeg opbragt af Dante -
det har altid heddet Mozart/renheden -