Og den rette linje er den frygteligste labyrint

Jeg havde et sort skær i lungerne, men jeg kom ridende. Jeg tænkte på marionetdukker, og Horsens statsfængsel og den gyldne dirk, der kan åbne et møde. Jeg tænkte nok for meget, eller blev tænkt. Det ved enhver fukntionær; de pillede pengesedlerne ned fra muren, og maleren malede, han malede at det aldrig blev vinter.
Jeg så det fra en kikkert, og hostede, og ligesom den skønhed, der får en hård død.
Nu var det sådan at jeg kom fra Rhonda, langt nede i spanien, og kunne se at den jyske højderyg var staset ud, buldnet ud som en hesteryg. Var der flere der gik på den højderyg? Og jeg så glimrende almindelige jødiske funktionærer, der pillede ved en knap, og så en vinrød flod, der plaskede som et palads, nær højderyggen, hvor Horsens ligesom Chaplin var kommet i vej med at dratte mod afgrunden.
Det skulle holdes af et menneske.
Min mund sitrede, disse sansninger, redebonne, også ridende på små surfskyer af indtryk. Op til Himmerland, Aalestrup, et sammenrend.
Åbenbart er det det: en krikkerider, en sky maler, jødiske butikker, tyrefægterarenaen i Rhonda, mødets status, åbningens gyldne snit, fængslets stacitet.
Og selvom denne højderyg var af bjergart, levende mineralsk, så skælvede den.
Og da højden og ryggen er af menneskeart flagrede lokkerne fra skrænten, ud fra højden, og dyppedes i floden, og simrede over druerne. Det var en mørk farveenhed, der stod stille i en ro. Det var et center, en symmetri af ophobninger, blide. Og fra lokkerne hang der strenge, da indsatsen altid danner strenge, det mest menneskelige, og jeg siger det fordi hver streng endte med en dukke, der ikke kunne finde grunden under Himmerland.
Når vinteren moser
vinker Andalusien.
Kan den sorte lunge lære at sætte sejl?
Og bagefter krikken kom arsenalet af Dukker, sigøjnere! De kan næsten ikke minde om andet end Breughels billede af blindeparaden. Men krikker kan være nedsættende, panteismen kan være pjattet, eller man kan mose så meget med fritgående skyer og strengelegen at favnen bliver stedse tom.