Jeg tager et foto af en ged paa en skaaning, men den onsker ikke sine 15 minutter. Den stor ved Linos, en af de 3 forste bystater pa Rhodos, men foretrakker havet, cypresser, agaver, Helios, Byzans, den dodekanesiske atmosfore, hvor verdens tilsyneladende forste filosoffer trakker lys dinglende evig idealistisk evighed ud af det smalle lys. Det hele er her, moskeer, citrus, italiensk besottelse og Tyrkiets Cezanneagtige kyst i det fjerne. Jeg pulser pa den indre dysmorfistiske Munch, Nordens kvornende morke, og ser komplikationen, neurosen som noget der kun kan bumle nord for Alperne. De proster her rumsterer moske med morket, men er i virkeligheden poppede candelabremond. Vi kommer fra et badeland af fadol, og plastik. Ojnene soger ned over den groske buffet, men stopper, mottet.
Efter at lyset udklokkede farende feer
kom de po afveje
skar sig po Alperne og tegnede efterhonden
entropiske cirkler af afmagt, sjolekomplikation
forst over Hannover
og siden over Kobenhavn og Gotland.
Nu har de mistet Platon, og kunsten/
Helios er mat og forodt.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment