Inland Empire. Et rødt parti.
Blodstenen og lægen.
Cioran og Nabokov og Flip.
Hjemmehygge og rengøringsvanvid.
Nobi forsat (pantomime).
Musikmand ligger med joystick på sofa. Meget nonchalant.
Den grinende gnom.
Middag med mor og halsbåndparret.
Ikke mere?
Herligt.
En opfinder-børnehave med lysthuse og undersejlinger.
Mærket af filmlivet.
Det billede hvor hans hånd danser.
Prins Aage har sat sig på en streg: når han krydser den
krydser han automatisk en nedfældet grænse mellem alvor og afstand
pjat. Forordet! Forordet. Og smeden må have lukket vandet nu.
Jeg har glemt forsikringen og bøden.
Dette er nu.
Vi har meget at tænke på.
Xavier. Lucia. Det er som om alle ord
tilbyder sig fra mørket
om tillivekommelse som en bøn.
Og han står med keglen af lys
hvor er de henne?
mens han samler ind - rengøringsvanvid.
Jeg har skrevet disse lister hele mit liv
til egern!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Bo-beh-o-bi Sang The Lips
Bo-beh-o-bi, sang the lips,
Veh-eh-o-mi, sang the glances,
Pi-eh-eh-o, sang the brows,
Li-eh-eh-ey, sang the visage,
Gzi-gzi-gzeh-o, sang the chain.
Thus on a canvas of some correspondences
Beyond dimension lived the face.
Velimir Khlebnikov
Post a Comment