Tilhold

Jeg er blevet en ekspert i hjernekonjunkturer. Jeg tror jeg kender hjernen. Jeg underviser i hjernen. Og i hydrogen. Det er ikke tipspunktet nu til at fastlægge hele duren, det gælder noget andet, det gælder mit franske tilhold, som erklærer mig en kvalsalver kontinentalt. I disse networkingstider arbejder man nødvendigvis grænsefjendsk, og jeg havde primium, og min kone tålte mine absenser, da en uerfaren fransk kontorfilur nægtede mig indgang til biblioteket. Jeg tænkte på at en massiv pressedækning kunne hjælpe mig
og så midt i en solnedgang
lige på eftermiddagen
stammestuk
da jeg kom til et punkt
inspirereret af mine franske venner

ti om det du ikke ved
ti ikke om det du ved
som en løvejæger var en tidligere tanke.

Jeg så et kort øjeblik
mit reservoir ensrettet af neuroner:

så så jeg det pompøse kancelli
sat på plads af Dollerup Bakker INC

jeg tænkte på mine kære venskaber
jeg tænkte på at globalisynion er opreklameret
jeg indtog så at sige en overbæren position i forhold til paladset.