Musen gjorde hvad den gjorde
ved efteråret og forsyninger
og jeg havde tabt.
Det er sådan noget min mor lægger ører til
den euklidiske fejlberegning
mellem hjemstavn og folly.
Jeg stod med min passe
rystende og kuldslået
overrasket over das harsh årstiden
overbedækkede det lille dyr
med overføringer og sorg.
Folly!
Se lille mus
den går ikke længere
her er en svanger uopløselig blindgyde
cement og stål
en sejlivet lagune mellem os
og afkommet folly!
Jeg ville vende dyret
som en radiobil
bort fra sorg og stål
en vinkel af død og kortslutninger
så jeg skært
vend om vend om
kære mus
denne spids kan ikke genfortrylles.
Da talte musen:
Se min snude vimsede den
in armor and pride
Jeg skærer gennem for søren -:
De små må ikke sulte.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment