Friday, November 2, 2007

Heartland

Tagrenden er fyldt af agern
verfet af efteråret
skånselsløst
mod den gamle struktur.

Litteratur er at agte
alle muligheder
i lydenes orgier.

Litteratur er at vide
det man ikke ser i kæden
fordi resten er uendelighed.

Hunden ville lege.
Jeg var træt.

Det gamle hus skuttede sig.
November, ak november
her går de ned
bjørnen og manden med fipskægget

men måske kommer de frem igen?

Landevejen ekkoer døden.
Gennem landet kommer keglen af lys
fra Augustenborg

jeg tager et fast tag i hunden
den trækker
skønt den snart har trukket
for altid

vejret gennem landet her:
Als.

Her har jeg lavet
min knold af forestillinger
baseret på indvolde og instinkt.

Her er jeg et menneske.
Snart kan jeg se havet.

4 comments:

Gerolsteiner said...

That is very nice, I like it a lot...
Yours Geroldsteiner

Gerolsteiner said...

skønner, skønner poem.
Et kys fra en sceneluder...

Gerolsteiner said...

Prem. gik godt! - se efter anmeldelser i ugen der kommer, bladsmører Tante Berlingeren og Informeren var der...

kasper said...

hi geroller, godt med scenen. og tak for jaet. se iøvrigt deadline under programmer på dr2 kl 17 d 31.10 sidst ham strömberg, som er min mors mands ven. han var til receptionen. november over als, hunden går i et med farverne. bogen er færdig. jeg fandt en slutning, ses